Du er her: Framside / Aktuelt / Nytt fra Nei til EU / Hilsningstale til Folk...
Folkebevægelsen mod EU

Hilsningstale til Folkebevægelsens valgtreff 12. april

Kjære danske venner

Kjære EU-motstandere

Kjære Folkebevægelse

2014 er jubilæernes år. I hvert fald hvis man bor i Norge. For i år fejrer vi 200 året for den norske Grundlov og 20 året for Nei’et til EU i folkeafstemningen i ’94. Også helt personligt kan jeg fejre et par jubilæer i år. Det er nemlig 20 år siden jeg var kandidat til EU-parlamentet og 20 år siden jeg flyttede fra Danmark. Da jeg kom til Norge i 2001 og begyndte at arbejde i Nei til EU, sagde jeg ofte at jeg var «politisk» flygtning. For jeg havde jo flyttet fra et liv domineret af beslutninger i Bruxelles til en friere verden. Jeg flyttede til et land som også den gang selv kunne bestemme sin handelspolitik, sin udenrigspolitik og sin fiskeripolitik.

I denne måned kan vi fejre et næsten jubilæum. For der har været nej-flertal i meningsmålingerne om EU-medlemskab, i 9 sammenhængende år! Altså helt siden 2005. Helt siden de gæve franskmænd og de oplyste hollændere stemte Nej til EU-grundloven. Og altså længe før krisen slog ind over Europa. I den sidste meningsmåling var der 70 % Nei og under 20% Ja. Det norske folk vil ikke være med i den Europæiske Union. Og det er vi ikke alene om jævnfør de seneste meningsmålinger. Folk i Danmark, Sverige og Finland ønsker mer nordisk samarbejde, og mindre EU. Og det er glædeligt. Desværre mener våre parlamenter, alle som et, det stik modsatte. Og det er en skam.

På slutningen af 1990-tallet udgav EU-kommisionen såkaldte ”Europa-kort”. EU-landene var afbildede i fine farver, lande med associeringsaftaler havde en anden farve og så var nogle hvide pletter på kortet, svarende til beliggenheden af Norge, Schweiz og Island. Og man kunne da fristes til at tro at disse tre land egentlig ikke eksisterede.

Men jo. Det findes et liv udenfor EU! Faktisk et temmelig godt liv. Norge har gentagne gange blevet kåret som ”verdens bedste land at bo i”. Ikke at man skal tage sådanne kåringer alt for højtideligt, men hyggeligt er det da!

Norge er et af verdens rigeste land. Vi har naturressurser – olie, gas, fisk og vandkraft - for at nævne de mest kendte. Det norske storting valgte at inntægterne fra olien og gassen skulle tilfalde fællesskapet, altså den norske stat, og ikke gå til private som vi har set i Irland for eksempel. Man valgte at bruge penge på at opbygge den norske velfærdsstat.

Stortinget valgte at bruge penge på gode velfærdsordninger, som forældreorlov i forbindelse med fødsel, arbejdsløshedsunderstøttelse – vi har for eksempel ingen A-kasser, sygesikring, fuld barnehavedækning og meget mere. Disse ordninger har bidraget til at over 68% av alle norske kvinder er ude på arbejdsmarkedet. Et af de højeste tal i verden. Ordningerne har også bidraget til at Norge har en af de højeste fødselsrater i verden. Vi har stadig ikke fuld ligestilling mellem mænd og kvinder, men det står meget bedre til, end i så mange andre land som vi normalt sammenligner os med.

Da jeg gik i skole – OK, det er et par år siden, lærte vi at det var 4 millioner innbyggere i Norge. I dag bor der 5,1 millioner mennesker. Vi har en arbejdsløshed på 3,5% og vi har et højt uddannelsesniveau. Vi har den nordiske modellen i arbeidslivet som skal sikre et anstændig arbejdsliv og forsvare overenskomsterne. Vi har indført tiltag mod social dumping. Kort sagt: Norge er et attraktivt land at bo i.

På mange måder ligner dette på Danmark. Men det er en meget stor forskel. Norge står udenfor EU og kan dermed presse frem stærkere lovgivning mod for eksempel social dumping – eller legge ned veto mod EUs 3. postdirektiv.

Norge har ved at stå udenfor EU også bevaret sin politiske handlefrihed internationalt. Efteråret 2011 var jeg observatør på FNs generalforsamling som en del af den officielle norske delegation. Og der oplevede jeg politisk handlefrihed i praksis. Den norske regering havde besluttet at det skulle fremføres et budskap om bæredygtig udvikling med et klart kvindeperspektiv på generalforsamlingen. Og sådan blev det. Vi skulle ikke først forhandle med en andre EU-land og en EU-kommission, før det kom et ofte, udvandet budskap ud i den anden ende.

Afslutningsvis, vil jeg takke for det flotte samarbejdet Folkebevægelsen og Nei til EU har haft gennem mange, mange år. Det er et samarbejde som vi sætter utrolig stor pris på. På mange måder er Folkebevægelsen vores politiske tvilling. Og det trives vi vældig godt med!

Nei til EU har medvind, vi har folket i ryggen og meningsmålingene går vores vej. Men sådan har det ikke altid været. Også i Norge slås vi mod en politisk elite som vil ind i EU. For os er det uhyre vigtigt at det er folk i positioner som kan arbejde for en anden retning end den vej som den politiske elite vil gå, hvad enten den nu befinder sig i Oslo, København eller Bruxelles.

Nei til EU har haft stor nytte af den kundskab og de erfaringer Nej-folk i EU-parlamentet skaffer frem. Det er ingen tvivl om at det danske Nej til Maastricht-traktaten i ‘92 lagde grobunden for det norske Nei i ‘94. Så uden Folkebevægelsen og andre gode Nej-kræfter i Parlamentet, ja hvem ved, måske havde også Norge blevet medlem af EU…? Vi håber så inderlig at det skal lykkes for jer at få kapret to mandater. 

Vores felles svenske søsterorganisation har landsmøde i Malmø i denne weekend, og jeg er der som gæst for Nei til EU. Jeg skulle hilse mange gange fra dem og ønske held og lykke i valgkampen og takke for samarbejdet.

For min del, vil jeg på vegne af Nei til EU ønske

LYKKE TIL MED VALGET!

Nei til EU

Schweigaards gate 34 B
0191 Oslo

neitileu(at)neitileu.no

  • Telefon: 22 17 90 20




Lik oss på Facebook